Der har været to-tre besøgende på webloggen her! Det havde jeg godt nok aldrig regnet med. Læg en kommentar hvis du ikke er en robot.
De bløde “G”‘er på dansk stammer fra K, bagtunge-konsonant.
Kort sagt: smæk tungen mod ganen og sig “Khhhh”.
Det er anstrengende, ikke?
Mange mennesker kan ikke uden at det gør lidt ondt. De svækker lyden til “gg”. Der er ikke forskel på dansk mellem kigge og kikke. Altså m.a.o. danskere bruger ikke differentiering mellem “g” og “k” lyden i netop det ord. Man kunne derfor kalde det et fonem og opstille en tabel over registrerede betydningsbærende lyde.
Men det er ikke vores mål her, vores mål er at konstruere sproget, ikke at dekonstruere det.
Vi vil som gode sprogbrugere skabe et bedre sprog – nogle af os. VI – hvem er det? vi er bare de sproginteresserede, som ønsker at forbedre mulighederne for kommunikation mellem mennesker. Jeg er ikke officiel talsmand. Vi er ikke sprogrevsere. Et menneske, som siger “ha” i stedet for “han” skal ikke høre et ondt ord fra os, men vi anbefaler, at man øver sig i at sige ordene i deres fulde form med pæne, tydelige konsonanter, også selv om andre danskere kan finde på at stirre måbende på én.
Det bløde “g” er i familie med den Tyske “ich”-lyd. Den lukkede gane åbnes lidt, stadig uden stemme. Hvis du siger “K” langsomt, svarer det til lyden efter den explosive åbning af gane-forbindelsen.
Til forskel fra den Tyske “ich”lyd er det bløde “G” stemt d.v.s. stemmen klinger med. Prøv at sige “ich” lyden uden at stemmen holder op. Man kan næsten ikke høre at der sker noget, så det bløde “G” er en overordentlig svag lyd, som egentlig er en talefejl, der er ophøjet til norm.
Men nu er den død. Stort set ingen udtaler bløde “G”, det er ikke engang sikkert at du har hørt udtrykket i skolen.
Bløde “G”er forekom i min barndom vigtige for et “fint” dansk, d.v.s. Københavner dansk med litterær klang. Man skulle kunne høre forskel på Borg og Bov. I realitetens verden var der allerede dengang total lighed mellem de to ord, det var kun os udtaleliderlige børn, som syntes at det var morsomt.
Man kan selvfølgelig heller ikke høre et blødt “G” i flg. ord:
jeg
dig
sig
De rimer alle på kvaj, d.v.s. det bløde “G” gør “A” til en “AI” diftong, som vi kender den fra Tysk “Ein” og Engelsk “Nine”. Der er en smule forskel på “a” lyden i de to exempler.
De bløde “G”er bør fortsat leve i visse danske ord fx. Aage og låge, hvor “g” lige så godt kunne være hårdt. Min ærøske forbindelse fortæller mig at “Aage” på Ærø bliver til Ågge. Det er jo fint! Men mange danskere kan ikke sige Aage med blødt “G” og siger i stedet Aawe. (U-lyd som i Engelsk “I owe you”) bagtunge-indsnævring bliver til læbe-indsnævring. So what? Det er bare lidt mere utydeligt og vanskeligt at skelne fra “love”. Det er sjældent af større betydning, men gør det mere anstrengende at forstå, hvad der bliver sagt.
Hvis du virkelig har læst dette her, så læg en kommentar ellers aner jeg jo ikke om det kan betale sig at skrive kortere (det tager længere tid at skrive korT§!) 
