Det forekommer at veluddannede danskere bruger franske låneord: Pointe, point, petit point, mouillere, ratatouille, portefeuille, milieu, famille, vanille, ligne (stavet linie eller linje, men dog ikke udtalt som ninja) m.v.

To alene: Tête à tête, godt dansk udtryk … eller denne her:

Han tog têten, siger man om en der tog føringen, og udtaler det med E som i TE (eller som i “til”) i stedet for den etymologisk-belastede udtale “tæten”. Men gør det noget?

Ja, jeg har en fornemmelse, som jeg skal ha’ undersøgt: Den erfarne sprogbruger (Sprognævnets udtryk) former ofte betydning ved at udspille ordenes etymologiske undertoner. Tête betyder hoved (Latin: testa (capitis) “skull,” from L., lit. “earthenware, pot.” -
http://www.etymonline.com/)

Haha, dette er utrolig morsomt for meg som norsk å lese. For oss er dansk et mysterium: dere skriver jo alle bokstavene, men dere uttaler kun en brøkdel av dem. Det høres ut som en grøt i våre ører.

Å uttale k er da ikke vanskelig?! På norsk uttaler vi ikke sånn som det skrives: [ik:e]. På dansk høres det for meg ut som dere sier [i']
Et annet eksempel er ordet mor, uttalet med en r på norsk (for det er jo en r!). Altså [mu:r] (på lydskrift viser bokstaven u det vi uttaler med bokstaven o). Mens på dansk høres det ut som dere sier Moa (rimer med Noah)!

Jeg er veldig imponert over små danske barn som forstår det foreldrene deres sier til dem. Selv må jeg konsentrere meg voldsomt for å få noe meningsbærende innhold ut av dansk muntlig, mens skriftlig er det en fryd for øyet (og jeg har også lest flere bøker på dansk). Jeg undrer meg også over hvor usannsynlig vanskelig det må være for danske barn å lære å lese og skrive.

jeg hørte en gang at dere uttaler ordene kage (på norsk: kake), kærre (kjærre – altså bil) og kære (på norsk kjære) likt!? På norsk uttales de totalt forskjellig. Kake uttales med to k-er [ka:ke], kjærre uttales med kj-lyd (litt som sj-lyd men bak i halsen) og deretter en kort æ, dobbelt r (som rulles, selvfølgelig) og -e. Kjære derimot uttales med lang æ (kjææære) og en kort enkelt-r.

Høres norsk veldig hardt og vanskelig ut for en danske? Vi tenker jo at vi faktisk uttaler språket som det skrives og at det derfor må være uhyre enkelt for dere å forstå norsk. Morsomt nok synes jeg at utlendinger i Danmark uttaler dansk på en mer “norsk” måte, det er altså mye lettere for oss å forstå hva de sier enn hva dansker sier.

David Fray instruerer i Bach A-dur klaverkoncert - anden sats

Kommentarer.

For blot 30 år siden mente man at det var omsonst at prøve at ændre danskernes rygevaner. En bølge af modvilie mod tobak, gode lægers anbefalinger og meget andet har alligevel kunnet vende trenden, så rygning i dag anses for uheldigt.

På samme måde vil sproge kunne forbedres gradvist: Først nogle rollemodeller, som taler tydeligt uden at lyde krukkede eller over-pertentlige, dernæst kan man forestille sig at leg med lyde bliver populært, gennem sang, digte, morsomme revu’er m.v. og som et sidste skridt ville interessen for det talte sprogs nuancer blomstre op på kurser og i skolernes øvelser med foredrag, skuespil m.v.

Selv om man normalt staver uden alvorlige fejl, kan der opstå fejlskrivninger som følge af at tankerne er på et andet ord, eller bare på et bogstav længere fremme i sætningen.

I nedenstående exempel tror jeg nu at det er en daglig udtale af “pakke” med et lukket Københavnsk ‘a’, der rimer på “kar”, “har”, “ta’r” etc. – derfor “mad-parke”:

Stod her til morgen og vidste simpelthen ikke lige hvad jeg skulle have med i madparken …

Jeg kan tilføje at denne madskribent foreslår en ris-salat med spinat, æble, pærer, agurk, cashew nødder og kyllingebryst i tern. Uhmmm …

Also, especially British , kil·o·me·tre.

Origin:
1800–10; < French kilomètre. See kilo-, meter(1)

—Related forms
kil·o·met·ric  /ˌkɪləˈmɛtrɪk/ Show Spelled[kil-uh-me-trik] kil·o·met·ri·cal, adjective

—Pronunciation note
The usual pronunciation for units of measurement starting with kilo-, as kilocalorie, kiloliter, and kilohertz, as well as for units of length ending in the base word meter, as centimeter, hectometer, and millimeter, gives primary stress to the first syllable and secondary to the third. It would seem logical for kilometer to follow this pattern, and in fact the pronunciation  /ˈkɪləˌmitər/ Show Spelled[kil-uh-mee-ter] has been used since the early 1800's. A second pronunciation:  /kɪˈlɒmɪtər/[ki-lom-i-ter], with stress on the second syllable only, was first recorded in America before 1830. Although often criticized on the basis of analogy, this pronunciation has persisted in American English, increasing in frequency, and has gained popularity in British English as well. It is reinforced by words for instruments (rather than units) of measurement ending in -meter, as thermometer, barometer, and speedometer, having stress on the -om syllable. Both pronunciations are used by educated speakers, including members of the scientific community.

From the excellent dictionary.reference.com -.

Det metriske system udsprang af Den Franske Revolution i 1790′erne. Den mest anvendte enhed er “meter” og “centimeter”.

Da jeg som gymnasiast var på sommerjob i en virksomhed ved Køgelandevejen, lærte snedkeren mig at gammel Københavns udtale af centimeter netop var påvirket af fransk – han havde i sin ungdom sagt “sangtimeter”.

På samme måde er nasaleret “n” blevet til “ng” i Magaseng (uden stød, oprindeligt Magasin du Nord)

– men nyhedsmagasin, ugemagasin, bogmagasin etc.

basseng (bassin)
dessæng (dessin)

Man kan slå ordene op i ODS Korpus, text-exempler.

Der er ikke registreret ordet Majstorm; det er måske mere bemærkelsesværdigt at Oktoberstorm, Februarstorm og Martsstorm heller ikke er registreret i Korpusdk! De kan findes på Google.

Hvis man vil tale tydeligt:

Ord med to s’er efter hinanden, som Marts-storm, kan enten udtales med en lille pause mellem marts- og storm, eller med en anden ordrytme. Det sidste kræver meget fin kontrol over talerytmen, hvilket kan være vanskeligt at opnå, hvis ikke man er native speaker.

Udtale af to s’er ved sammensatte ord, som fx. Marts-storm, med en tydelig adskillelse af de to s’er kan let komme til at lyde krukket eller over-artikuleret, hvilket mange danskere registrerer som talebesvær og anser for en kritisabel udtale.

Det kan derfor betale sig at sætte tempoet ned og lade tungen hvile på s’et.

Dannelse af de nye ord til forskellige måneders storme peger tilbage på mere fasttømrede begreber som efterårsstorme og vinterstorme. Den Danske Ordbog (DDO) giver endda stavningen af Forårsstorm – dog uden at forklare brugen eller traditionen omkring ordet!

Hvad er reglen for udtryk som “i dag skal vi i Tivoli” og “i morgen er der atter en dag”???

DSL/RO og ODS ser ud som om de ikke kan lide “imorgen”, Google har 1.16 mio hit på “imorgen” men 8.61 mio hit på “i morgen”. En Googling gav ikke et dansk svar, men et Norsk:

I morgen skal skrives som to ord på bokmål[1]. På riksmål er både imorgen og i morgen tillatte former[2].

Der er m.a.o. ikke belæg for, at sammenskrivning af ord er det mest fornuftige. Måske burde man udstrække den regel til også at gælde andre (gamle) sammenskrivninger, når ordene bliver meget lange og er lettere at læse i opdelt form, som fx. følgende exempler:

bruskskiver
meniskskade
feststemt
frokoststue
poststempel
tekststreng
faststoffysik
kunststykke
kyststrækning
frostsprængning
sportsstrømpe
overenskomststridig

Frits er en typisk kælenavns-udgave af Frederic.

Y hedder i-Grec på fransk og andre romanske sprog og udtales som dansk “i” i ordes “is”.

Fryc er et polsk kælenavn for Fryderyk.

Hvordan udtales Caroline Wozniacki i det land, hendes forældre stammer fra?

Det ser ud til at den opfattelse af ordene er forsvundet, men det giver de unge, utrænede talere et problem: De kan ikke udtale bestemt flertal af fx. “doktorerne”.

At talen derved reduceres ville ikke være et problem, hvis Danmark var mere bevidst om at fremhæve de gode talere, men en modtager af sprogprisen, som fx. Karen Secher eller Jette Beckmann (uden sammenligning iøvrigt) bliver ikke fremhævet i medierne eller brugt til promovering af bedre sprog – så vidt jeg ved heller ikke i skolerne, de har jo travlt med i det hele taget at få undervisningen til at fungere.

Måske skulle man ændre bøjningen: Doktor, flere dokter, alle dokterne? Men det ville stadig være en ændring, som vil genere en stor del af de dansktalende. Skulle man ikke hellere lave kampagner for smuk udtale? Sådan som nordmennene fx. har det?

Fordelene ved et veldefineret sprog er at alle forstår hinanden uden forstyrrende fejlhøringer.