Att vägra göra något

Forleden kom der en lang stribe kommentarer, da jeg spurgte, om det hedder

at værge sig

eller

at vægre sig

???

Der er mange, som forstår forskellen: At vægre sig betyder at have modvilje imod, at være vrangvillig (godt ord igen), men man mener at det er vanskeligt at udtale. Derfor slog jeg op på svensk “vägra”, som jo er nemmere at udtale, fordi man udtaler ‘g’ og ikke har ophøjet dialektalt svækket ‘g’ til en autoriseret udtale (så det udtales nærmest “at væggre”) og fandt ud af at de oftest bruger det uden præpositioner, fx.:

Att vägra ta en kvinna i hand är alltid en jämställdhetsfråga
Vårdpersonal kan få rätt att vägra göra abort

, to overskrifter på svenske websites.

http://www.svt.se/opinion/att-vagra-ta-en-kvinna-i-hand-ar-alltid-en-jamstalldhetsfraga

http://omni.se/topic/c001ac5f-0737-4a5e-b65d-5b8397889488/734d139f-188e-46f9-823c-7cb3ac09edd3

Ordets etymologi findes på ODS:

(ænyd. wegre, weire, weigre, wedre, glda. weyer og wedre (Mand.29), sv. vägra (fsv. veghra); fra mnt. wegeren, weigeren, hty. weigern, oht. weigaron, afl. af et adj.: glholl. we(i)ger, modstræbende, trodsig, oht. weigar, dumdristig, besl. m. IV. veje; jf. uvægerlig, uvægret, vægerlig) nægte, afslaa, modsætte sig at yde noget ell. gøre noget.

At rode båd

Ombytning af lyde er meget almindeligt både blandt børn, som er ved at lære sproget, og ved oplæsning, hvor man har andre ting at tænke på og ikke kan nøjes med at koncentrere sig 100% om lyden.

Sproget.dk har en dejlig munter tone og forklarer ordenes mening

Sproget.dk har en dejlig munter tone og forklarer ordenes mening

Der var engang en redaktion på Politiken, som prøvede at lave en ny udgave af Nudansk Ordbog uden etymologier – fordi det, som betyder noget, raisonnerede de, var at ordene står i modsætning/relation til andre danske nutidige udtryk.

Politikens redaktion gik hurtigt væk fra den version af ordbogen tilbage til den med etymologiske forklaringer af de ord, som har brug for en sådan forklaring.
Det kan endda bruges til markedsføring: Nudansk Ordbog med etymologi – Politikens Forlag

Typiske eksempler er bod, som kan være et lille salgssted i et skur (ikke etymologisk forklaring) – etymologisk: oprindeligt om ethvert lille skur, beslægtet med at bo fx. Nyboder, toldbod, krambod.

Bod kan også være en helt anden betydning, noget man betaler for at godtgøre en skade, man har påført andre – (etymologisk forklaring:) beslægtet med bøde, bedre en forbedring, … etc.

Det vil jeg råde bod på

Det vil jeg råde bod på

Kommentarer:

Weakening of basic vowels

The other day I wondered how a journalist could write “seperate” ind stead of “separate”, and of course the answer is that unstressed ‘a’ always loses its vowel quality, maybe not all, but just a little of it.

This reminds me of a dictionary in which I saw that e.g. weakened ‘a’ could be indicated like this: {ɘa} or ɘ with a small superscript ‘a’.

In the same way small superscript ‘o’ and ‘u’ were indicated in words with weak syllables w.those two.

Can anyone help what dictionaries differentiate between the ɘ for weak a, o and u?

Clusil weakening in Danish

Sometimes I wonder why Danes are so defensive about
their pronunciation.

For instance: The word hæg (hedge-tree) should rhyme with æg
(egg) and obviously are related to hæk (hedge) and other
words meaning division or borderline, so it is natural to
pronounce it like hegg and also write it like that as they do
in Norway. And Norway speaks and writes, as one should know,
Danish, well it branched off in approx. 1900, but still,
Danish. In my opinion they speak a better Danish.


Det undrer mig somme tider, at danskere forsvarer svækkelse
af udtale så hæftigt.

Når fx. ordet hæg skal rime på æg og hæg tydeligvis er
i familie med hæk, hedge, hegn, mv. så er det oplagt at
udtale det hægg. Eller endog skrive det hegg, sådan som man
gør i Norge. Og Norge taler og skriver som bekendt en slags
dansk. Efter min ringe irriterede mening et bedre dansk.


Hedge in front of house

Hedge in front of house

How many vowels are there in Danish?

There was a researcher who said that in 2004 he expected Danish speech understanding and synthesization would be useable in 7 years or so. However, now, 7 years later, he has recognized that the goal is far beyond that. In 20 years he hopes we will know more about how to “understand” speech, but he does not expect a useful, perfect technique to be available at that time.

Why not?

Because Danish has so many vowels – and many consonants are not pronounced as vowels.

One example he gave was

Røgede ørreder

seemingly having 6 consonants, but apart from the first none of them are pronounced in Danish everyday speech. Even the first ‘R’ may sometimes become kind of vowel – or it may be absent in slurry speech!

He mentioned that Hungary has 45 vowels or so. We are not counting semantic phonemes here, just the sounds which people make and which are recognizable as being of this or that sociolect.

I do not remember how many vowels he said that Danish has, (I have downloaded the radio-programme and will return with info) but I think it was around 25 vowels. I myself have several times tried to count variations of ‘a’ in Danish words and once reached a count of 13 variations, however, that was including some strange words.

Here is a list of Danish words with different shades of ‘a’:

bære
bæger
bager
the above are a horrendous example of homonymes in young speakers, however older and/or academic speakers can actually differentiate between them
havde (flade, made, vade, skade)
flad (sad)
fladt (mat, kat, sat, vat)
mad
var
vare

Well about 9 variations, not so bad if one wants to set a multitude-variation record!

At the library there are books and cartoons - and Danes can read and write, most of them

At the library there are books and cartoons – and Danes can read and write, most of them

Excuse me for having this picture two times – it is a test of WordPress themes – how do they handle image size? Above picture is size 500×375. Below is assumed to be 1024×768.

Helsinge Library cartoon section

At the library there are books and cartoons – and Danes can read and write, most of them

Hypothetical modus of a sentence

The kid could not understand the book.

The kid (had not seen the book but) wouldn’t have understood.

In Danish:

Barnet ville ikke have kunnet forstå bogen.

Pronunciation of this Danish sentence, which is actually quite frequent, will in worst case be something like this:

\\Barneð vi egg ha ku forstå bogen\\

Having observed that it is quite understandable that Danish pupils make many spelling mistakes like this

Barnet ville ikke have kunne forstå bogen.

However, from a grammatical point of view this is a pity because it signifies lack of meaning. The sentence becomes a “sound picture” and not a dynamic construction.

Describing technical procedures often involves conjunctive tense

I know – I know, you can ask “so what”, and “what is the big difference?”

The difference is that the ability to construct new sentences – hypothetical, conjunctive and so on, is lost. When reading a message full of errors one gets tired and somehow lose track of the meaning.

Det er ærgeligt …

Æwligt, siger ministeren, at der kommer forkerte oplysninger ind i debatten.

Æw! Det er ærgeligt, synes jeg, at det ikke nytter at skrive om dansk udtale her, men det var jo heller ikke meningen, at nogen skulle læse det.

Jeg har skrevet om ‘rv i “nerve”, “arv” og “farve” tidligere, men jeg mangler en øvelse, som kan hjælpe danskere med at lære udtale af den diftong-konsonant, som det Danske sprog bruger som erstatning for ‘rg’ i ord som “ærge”, for slet ikke at tale om “ærgre” og flere:

borg
-berg
Bjørg
spørg
spørge
værge
bjerge
færge
sorg
Norge

Kan I huske Shubidua?

[…]
der er osse rart i Norge
når man bare ska’ op og sove.

Sådan er’et i Uropa
nu ska’ vi synge om os selv
la la la la la la la la la la
la la la la la la la la la la
la la la la la la la la la la
la la la la la la… og med flæskesteg.

Ville det skade Det Dansk Sprogområde at man udtalte ‘rg’ som i Tysk Burg? Eller Svensk “Bjørn Borg”? eller – hvordan gør Nordmennene?

Ingenting varer evigt - heller ikke sproget

Set på Facebook:

[…] det ville have været afhængig af omstændighederne og de omgivelser, der dannede grundlag for min stræben.

Når et adjektiv optræder som adverbium (lægger sig til verbum eller et andet adjektiv) tilføjes ‘t’.

Eller rettere, det gjorde man i gamle dage. Det undrer mig at danskere ikke kan tale eller skrive dansk. Det siger Jørn Lund er en følge af at skolen har ændret sig.

Men hvorfor skal skolen altid have skylden? Jeg tror det er en følge af at sprog ikke udvikler sig medmindre man interesserer sig for dem.

Domænetab – hvordan og hvorfor

I en oversættelse af en Engelsk kursusbeskrivelse er jeg nået frem til følgende næsten Danske text:

Med udgangspunkt i Martin Fowlers bog, “Refactoring: Improving the Design of Existing Code” vil vi på dette kursus gennemgå hvad refactoring faktisk er, og hvordan man bruger det i et praktisk miljø. Refactoring er en disciplin fyldt med faldgruber, men brugt korrekt kan den gøre det muligt for udviklerne at arbejde med strukturen af kodebasen, mens man holder kodebasen strukturelt sund.

Deltagerne vil få en introduktion til hvordan man bruger Martin Fowlers bog, og nogle praktiske tips til hvilke tegn man skal holde øje med i koden, og hvile forholdsregler der kan tages for at undgå kode-forrådnelse.

Der kommer praktiske eksempler og øvelser i Java, så deltagerne bør medbringe en laptop med Eclipse installeret.

Offeret har ofret

Elisioner, udeladelser, er almindelige i alle sprog. Selv i Tysk er der noget der hedder daglig (ud)tale.

Sikken en fordom jeg herved afslører vedrørende Tysk – eller: respekt fordi højtysk er et vedtaget ideal for et tværregionalt forståeligt sprog, noget vi mangler i København – øh, Danmark.

Nå men altså. Videre!

Ville du kunne få dig selv til at skrive “ofret” om substantivet “offer” i bestemt form, ental? “Ofret har ofret”?

Ofre som verbum bliver brugt om at kaste op.