Meningen med grammatik

Jeg undrede mig fornyligt over at “Sproglaboratoriets” sprogkoryfæer havde undersøgt, hvor mange der bruger “at have noget på hjertet versus udtrykket “at have noget på hjerte” og sidstnævnte var i undertal. Sprogmanden havde også slået op i ODS, som viste eksempler på At have noget på hjertet som var ældre end den anden form: At have noget på hjerte. Efter min grammatiske forståelse er det meningsløst at sige “hjertet”, fordi det jo ikke er det fysiske hjerte, men generisk, abstrakt, vores brændende intention om få sagt noget, som lægges i ordene “at have noget på hjerte”.

Sprogforskerne slås med den antagelse, at hvis tilstrækkeligt mange mennesker bruger en bestemt vending eller et bestemt ord, så er det “rigtigt”. Meget sympatisk ønsker man ikke at nedgøre en sprogbruger, som gør hvad flertallet gør. Men det er meget uheldigt, når det ødelægger grammatikken, og derfor sætter sprogforskerne også en grænse ved. Det er fx. en fejl at sige En rødt hus.

Men hvad er meningen med de to udtryk? Den ubestemte form skal vise at der er tale om et generisk hjerte, en abstraktion. Når man undersøger et røntgenbillede af lungerne siger man, hvis man ser et angrebet område: Der er noget på lungen her. Samme fornemmelse får jeg, når folk siger: Jeg har noget på hjertet, aha, der må være en skygge eller en plet på hjertet i røntgenoptagelsen.

Men når man siger at man har noget på hjerte, så er det ikke er en hjertesygdom, men en tilstand.

Det er analogt med flg.:

  • At have noget i vente
  • Der er noget i gære
  • Komme i tanke (om noget)

DMI finder jeg nu en vindskala (Beaufort-skalaen) oversat til dansk. Her står bl.a.

Vindstyrke 10
Meget høje bølger –
næsten hvid overflade –
skumsprøjt påvirker udsigten

Til andre beskrivelser bruges sigten:

Høje bølger, hvor toppen
vælter over – skumsprøjt
kan påvirke sigten

Det forstår jeg helt fint. Men sigten bruges ikke i den sammenhæng, sigten lyder for de fleste danskere som betegnelsen på et køkkenredskab: en sigte til at lade vandet løbe af, sigtemel m.v.

Det ville være bedre sprog at bruge ubestemt form: sigt. Der er forringet sigt. Ordet anvendes også til at angive klart sigt: Vi havde sigt til Kullen.

Men i meteorologisk sammenhæng bør vi nok bruge et helt andet ord sigtbarhed (i stedet for sigt). Ordet sigtbarhed er fremstillet til teknisk sprog. Det er vanskeligere at misforstå, fordi det har flere stavelser, og det øger redundansen – og redundans forbedrer kommunikationen.
Man bør derfor hos DMI skrive flg.:

  • Skumsprøjt forringer sigtbarheden
  • Skumsprøjt kan forringe sigtbarheden

Den sammensatte form (sigte ændret til sigtbarhed) vælges for at understrege, at ordet ikke er det man gør, når man er på jagt, men at her er tale om en abstrakt størrelse.

Jeg tror at der er nogle fordele ved at rette sproget ind efter overordnede retningslinier. Måske kunne vi om en del år få de Europæiske sprog til at mødes i stedet for, som nu, at udvikle sig i alle mulige retninger.

Gammel Skolvej - det må gerne være sjovt og kønt at lære


2 comments

  1. Når vi taler om udtryk der har at gøre med det ikke fysiske hjerte, men med et abstrakt koncept, så er der jo også udtryk som “alt hvad hjertet begærer”, “blød om hjertet”, “have hjertet på rette sted”, “hjertets dannelse”, “komme fra hjertet”, etc. som alle bruger den bestemte form.

    Skulle man argumentere for at “have noget på hjertet” er forkert som du gør, må man vel samtidig mene det samme om alle disse?

  2. Jeg kan godt se dit argument, men der kan være mange grunde, der spiller sammen. I “alt hvad hjertet begærer” er hjerte subjekt, og det er tydeligvis personens hjerte.

    Du har ret i at det lyder forkert at sige “alt hvad hjerte begærer”.

    Måske er det efter visse præpositioner (på, i m.v.) at vi vil have den ubestemte form som synligt tegn på generisk brug: Han går i skole, på arbejde, i kirke.

    “Til” kan styre genitiv: Til søs, til alters, men “til hest”. Betydningerne varierer en anelse og der kan være mange undtagelser.

    Det giver en helt anden mening at sige “han gik i skolen”. Analogt virker det anderledes på mit og mange andres sprogopfattelse, hvis man siger: “han har noget på hjertet”. Det lyder som om en læge har opdaget en svulst på hjertet.

    Men bruger fx. den bestemte form når en patient har tuberkulose, så siger man jo “der er en skygge på lungen” eller “han har noget på lungen” (med henvisning til hvad en røntgenundersøgelse har afsløret.)

    Hvis man prøver sig frem med “have hjertet på rette sted” versus “have hjerte på rette sted”, så fornemmer jeg at det vitterlig er en gammel opfattelse af hjertet som en slags følelsernes hjerne, og at den “generiske opfattelse” er kommet ind senere. Måske kan det hjælpe på billedet her at man ville sige “at have mod og hjerte til at gøre X”, at det er en anden brug af substantivet end “at have hjertet på rette sted”.


Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s