Bløde G-er på dansk

Der har været to-tre besøgende på webloggen her! Det havde jeg godt nok aldrig regnet med. Læg en kommentar hvis du ikke er en robot.

De bløde “G”‘er på dansk stammer fra K, bagtunge-konsonant.

Kort sagt: smæk tungen mod ganen og sig “Khhhh”.

Det er anstrengende, ikke?

Mange mennesker kan ikke uden at det gør lidt ondt. De svækker lyden til “gg”. Der er ikke forskel på dansk mellem kigge og kikke. Altså m.a.o. danskere bruger ikke differentiering mellem “g” og “k” lyden i netop det ord. Man kunne derfor kalde det et fonem og opstille en tabel over registrerede betydningsbærende lyde.

Men det er ikke vores mål her, vores mål er at konstruere sproget, ikke at dekonstruere det.

Vi vil som gode sprogbrugere skabe et bedre sprog – nogle af os. VI – hvem er det? vi er bare de sproginteresserede, som ønsker at forbedre mulighederne for kommunikation mellem mennesker. Jeg er ikke officiel talsmand. Vi er ikke sprogrevsere. Et menneske, som siger “ha” i stedet for “han” skal ikke høre et ondt ord fra os, men vi anbefaler, at man øver sig i at sige ordene i deres fulde form med pæne, tydelige konsonanter, også selv om andre danskere kan finde på at stirre måbende på én.

Det bløde “g” er i familie med den Tyske “ich”-lyd. Den lukkede gane åbnes lidt, stadig uden stemme. Hvis du siger “K” langsomt, svarer det til lyden efter den explosive åbning af gane-forbindelsen.

Til forskel fra den Tyske “ich”lyd er det bløde “G” stemt d.v.s. stemmen klinger med. Prøv at sige “ich” lyden uden at stemmen holder op. Man kan næsten ikke høre at der sker noget, så det bløde “G” er en overordentlig svag lyd, som egentlig er en talefejl, der er ophøjet til norm.

Men nu er den død. Stort set ingen udtaler bløde “G”, det er ikke engang sikkert at du har hørt udtrykket i skolen.

Bløde “G”er forekom i min barndom vigtige for et “fint” dansk, d.v.s. Københavner dansk med litterær klang. Man skulle kunne høre forskel på Borg og Bov. I realitetens verden var der allerede dengang total lighed mellem de to ord, det var kun os udtaleliderlige børn, som syntes at det var morsomt.

Man kan selvfølgelig heller ikke høre et blødt “G” i flg. ord:
jeg
dig
sig

De rimer alle på kvaj, d.v.s. det bløde “G” gør “A” til en “AI” diftong, som vi kender den fra Tysk “Ein” og Engelsk “Nine”. Der er en smule forskel på “a” lyden i de to exempler.

De bløde “G”er bør fortsat leve i visse danske ord fx. Aage og låge, hvor “g” lige så godt kunne være hårdt. Min ærøske forbindelse fortæller mig at “Aage” på Ærø bliver til Ågge. Det er jo fint! Men mange danskere kan ikke sige Aage med blødt “G” og siger i stedet Aawe. (U-lyd som i Engelsk “I owe you”) bagtunge-indsnævring bliver til læbe-indsnævring. So what? Det er bare lidt mere utydeligt og vanskeligt at skelne fra “love”. Det er sjældent af større betydning, men gør det mere anstrengende at forstå, hvad der bliver sagt.

Hvis du virkelig har læst dette her, så læg en kommentar ellers aner jeg jo ikke om det kan betale sig at skrive kortere (det tager længere tid at skrive korT§!):mrgreen:


11 comments

  1. Hejsa.
    Jeg har med stor interesse læst din site. Jeg har dog lidt svært ved at forstå nogle af dine sammenligninger, måske det bliver en anelse for teknisk, det ved jeg ikke?
    Jeg har været he rfordi jeg er underviser i DsA og googlede lidt rundt forr at blive klogere på mit eget modersmål. Keep up the good work ;0)

  2. Kære Heidi, jeg er meget glad for din kommentar. Denne weblog er udelukkende et åndehul for brok, og måske notater til en ny vejledning i udnyttelse af sprogets muligheder. Det var ikke meningen, at nogen skulle læse denne weblog😎 Jeg bliver forbavset _hver_ gang nogen har læst her.

    Dansk har mange muligheder, men det er som om evnen til at bruge og forstå nuancerne i sproget ikke bliver anerkendt. Jeg bliver så træt, når jeg ser en sætning som denne fra DR.dk:
    http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2011/01/25/094011.htm?rss=true

    En stor del af pengene, der mangler, skyldes at lande som fx Sverige og Storbritanien har forhandlet store millardrabatter på deres EU-kontigent.

    Jeg aner ikke hvordan du synes en vejledning i dansk udtale skulle være, men det er begyndt at gå op for mig, at mange, mange danskere, måske et flertal, ikke har styr på hvilke lyde ordene er sammensat af (akustisk ordblindhed), og at mange danskere ikke kan klare flg. opgave: Sig det samme, som du lige har sagt, tydeligere, og så en gang til, endnu tydeligere.

    Måske hænger det sammen med, at man ikke lærer forskellige former for udtale i skolerne, jeg ved det ikke.

    Der er fx. forskellig udtale af den engelske ubestemte artikel: “a house”, afhængig af om du taler normalt (så er det nærmest ‘ø’) eller om du dikterer fx. handelskorrespondance (så siges ‘æi’). Jeg har hørt at det ikke er tilladt at tale tydeligt, når man afholder diktat i dansk-undervisningen, er det rigtigt?

    Venlig hilsen/Donald

  3. Haha, dette er utrolig morsomt for meg som norsk å lese. For oss er dansk et mysterium: dere skriver jo alle bokstavene, men dere uttaler kun en brøkdel av dem. Det høres ut som en grøt i våre ører.

    Å uttale k er da ikke vanskelig?!😛 På norsk uttaler vi ikke sånn som det skrives: [ik:e]. På dansk høres det for meg ut som dere sier [i’]
    Et annet eksempel er ordet mor, uttalet med en r på norsk (for det er jo en r!). Altså [mu:r] (på lydskrift viser bokstaven u det vi uttaler med bokstaven o). Mens på dansk høres det ut som dere sier Moa (rimer med Noah)!

    Jeg er veldig imponert over små danske barn som forstår det foreldrene deres sier til dem. Selv må jeg konsentrere meg voldsomt for å få noe meningsbærende innhold ut av dansk muntlig, mens skriftlig er det en fryd for øyet (og jeg har også lest flere bøker på dansk). Jeg undrer meg også over hvor usannsynlig vanskelig det må være for danske barn å lære å lese og skrive.

    jeg hørte en gang at dere uttaler ordene kage (på norsk: kake), kærre (kjærre – altså bil) og kære (på norsk kjære) likt!? På norsk uttales de totalt forskjellig. Kake uttales med to k-er [ka:ke], kjærre uttales med kj-lyd (litt som sj-lyd men bak i halsen) og deretter en kort æ, dobbelt r (som rulles, selvfølgelig) og -e. Kjære derimot uttales med lang æ (kjææære) og en kort enkelt-r.

    Høres norsk veldig hardt og vanskelig ut for en danske? Vi tenker jo at vi faktisk uttaler språket som det skrives og at det derfor må være uhyre enkelt for dere å forstå norsk. Morsomt nok synes jeg at utlendinger i Danmark uttaler dansk på en mer “norsk” måte, det er altså mye lettere for oss å forstå hva de sier enn hva dansker sier.😀

    • Til oslojenta: Nej, I udtaler ikke sproget som det skrives, I skriver som sproget udtales😉 Talesproget kommer før skriftsproget!

      • Det er nu ikke helt rigtigt, Aarhusjenta. Men du har fat i noget vigtig omkring norsk retskrivning, de tillader mundrette stavemåder.
        Dansk lægger vægt på etymologi, men har de sidste år slettet mange valgmuligheder, fx. skriver man ikke mileu, chauffeur, – men man har dog “genindført” mayonnaise, ikke? Der er mange mærkelige regler på dansk og en af dem, som gør mig ked af det, er at ‘j’ bliver brugt i stedet for ‘i’ i mange ord, også selvom man kan udtale ‘j’ som en stavelse (fx. lini-e), smlgn norsk: veiarbeide.

  4. Herligt at der findes andre “sprogindioder”,end en selv ! Siden giver udmærket forklaring , men jeg ville gerne ha’ en mere skematisk oversigt over Gs udtaleformer.

  5. Anita Lindenbaum: Ja, det er herligt at man kan skabe et indlæg for sprog og udtale på en webside. Jeg skal se, hvad jeg kan gøre for at lave en mere skematisk oversigt. Det var jo oprindeligt ikke meningen at det skulle være en lærebog🙂

  6. Uff da. dette og neste innlegg har fløyet meg forbi.
    Lese dansk er slett ikke vanskelig, men faktum er at nesten den eneste danske jeg forstår er Ghita Nørby.
    Du vet vi “fjeldaber” liker å spøke med at dansk ikke er et språk, men en halssykdom? Ikke pent gjort.

    • Åh mormor, det gør ikke noget at man ikke ser denne bloggen. Det er bare for at have et sted at brokke. Eller måske skulle jeg kalde det en grædemur, eller klagemur!🙂

      • Kan hende den er grei som den er.
        “Brokkeriet” kunne jo være et alternativ.
        Eller “Ord-rens”?🙂

  7. Det er måske en god ide at lade den være, den er kanske grei som den er. Der er mange mennesker, som føler at der skal gøres noget ved sproget, men jeg tror man kommer længst med positive forklaringer. Skal vi prøve at skrive mere om sproget? Sproget i dagligdagen, den almindelige borgers gevinst ved at gøre sproget bedre?

    I så fald bliver det efter at jeg er færdig med en artikel om web-software (MariaDB fra SkySQL.)


Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s