Sammensatte ord

Jeg får ofte kommentarer om, at jeg burde skrive flere ord sammen i stedet for at bruge mellemrum (eller bindestreg, hvis denne ændrer meningen:)

Hvad er reglen for udtryk som “i dag skal vi i Tivoli” og “i morgen er der atter en dag”???

DSL/RO og ODS ser ud som om de ikke kan lide “imorgen”, Google har 1.16 mio hit på “imorgen” men 8.61 mio hit på “i morgen”. En Googling gav ikke et dansk svar, men et Norsk:

I morgen skal skrives som to ord på bokmål[1]. På riksmål er både imorgen og i morgen tillatte former[2].

Der er m.a.o. ikke belæg for, at sammenskrivning af ord er det mest fornuftige. Måske burde man udstrække den regel til også at gælde andre (gamle) sammenskrivninger, når ordene bliver meget lange og er lettere at læse i opdelt form, som fx. følgende exempler:

bruskskiver
meniskskade
feststemt
frokoststue
poststempel
tekststreng
faststoffysik
kunststykke
kyststrækning
frostsprængning
sportsstrømpe
overenskomststridig


12 comments

  1. I dag, i morgen osv. er forholdsled, ganske på linje med f.eks. på bordet og under himlen, som du sikkert ikke ville drømme om at skrive i ét ord?
    Jeg er ikke enig i, at det bliver nemmere at læse ordene, fordi de er delt i to – tværtimod – det kan være direkte meningsforstyrrende. På dansk får ordene ofte en anden betydning, hvis de ikke bliver sat sammen; jvf. mit yndlingseksempel på en rødkælk og en rød kælk🙂

  2. @Ellen: Det er jo ikke rød-kælkens skyld, spøg til side. Sammensatte ord, som bliver for lange, har været anstødssten for sprogbrugere længe før H.C. Andersen gjorde grin med titler i “Hyrdinden og Skorstensfejeren”.

    Der er mange mennesker, som er påvirket af Engelsk, og som er begyndt at skrive “i gen” i stedet for “igen”. Det er lidt komisk, men det er jo egentlig bare et symptom på, at man kan tænke sprogets byggesten sammensat på en anden måde.

    Jeg googlede “i morgen” og “imorgen” og “i morgen” er klart i flertal med ca. 7mio hits mod 1mio. til den sammenskrevne version. ODS har faktisk også eksempler med den sammenskrevne. Jeg synes jeg har lært noget om, at til sidst i en sætning er det “god tone” at skrive “idag” i ét ord.

    Tak for kommentar. Hvis du ikke er klar over det, så er denne blog kun for sprogbrokkere. Her skal man have frit afløb for sin lyst til at diskutere sprog.

  3. Der er en ret klar regel for sammenskrivninger, som man sikkert også kan finde på Dansk Sprognævns hjemmeside (søg på “et eller to ord”): Som hovedregel skal sammensætninger skrives i ét ord, hvis der kun er tryk på det ene ord (oftest det første). Hvis der er tryk på begge ord, skal det skrives i to ord.
    Alle de eksempler, du skrev, skal skrives i ét ord. Der er selvfølgelig undtagelser (f.eks. skriver næsten alle “udover at være en dygtig politiker er han også…”, selvom det staves “ud over at være…” (udover beskriver en retning).

    Så vidt jeg har kunnet forstå, bruges bindestreg mest, hvis ordet bliver svært at læse (f.eks. gløgg-gilde, som sproget.dk giver som eksempel).

    Nå, mit indlæg blev vist også lidt i stil med Ellens. Selvom jeg er sprognørd, er der også visse ting, der virker ulogiske og irriterende for mig (f.eks. at forholdsord skal i to ord, hvis der er en styrelse).

  4. Tak for kommentar Anders Pedersen – spændende at du er havnet på denne her webside🙂

    Jeg er jo modsat og holder styr på flere regelsæt, bl.a. Dansk Retskrivning efter RSO og mine forslag til forbedringer. Der er ikke nogen grund til at gøre RSO mere hellig, og udtryk som dem du bruger giver desværre ikke mening for en international betragtning:

    “Som hovedregel skal sammensætninger skrives i ét ord, hvis der kun er tryk på det ene ord (oftest det første).”

    Man kunne lige så godt have en regel, der siger “Som hovedregel skal sammensatte ord skrives med mellemrum, undtagen hvor sammensætningen ikke volder læsemæssige vanskeligheder.”

    Gløgg-gilde er for mig at se et eksempel på et ligegyldigt ord, hvor fornuften får lov at sejre, men det er så lille en sejr, at det ikke har nogen betydning for de vigtigere ord, fx.: stress-sygdom, stress-situation, stress-signaler, stress-simulering etc. De skal (*skal*? Er det ikke en tåbelig formulering?) iflg. RSO sammen-skrives😉

    Regler er jo som vi laver dem, de er ikke noget, der falder ned fra himmelen.

  5. Donald, man må jo give plads til at sammensætte ord, hvis dette kan præcisere et begreb: en kniv, hvis væsentlige egenskab er, at den kan stikkes i lommen uden at skade hverken lommen eller dennes ejer, må hedde en lommekniv. Alle dine eksempler er dannede på denne måde, og det ville gøre det unødigt svært at læse, for de fleste, hvis man skrev: over ens komst stridig, hvilket ville være konsekvensen af at måtte dele ordet. Husk: danske native navne på naturfænomener er oprindeligt énstavelses: eg, bøg, taks, flod, bjerg, sø, by, gård. En gård ved en sø kom så til at hedde Søgaard, Byen på den anden side Søby. Og da der var flere, måtte man udvide for at skelne: Søbysøgaard. Keine hexerei, nur Behändigkeit. Men nu kan man altså ikke, med føje, skille det ad, vel?
    Purister har for øvrigt aflivet Rødkælken, bl.a. for at Ellen ikke skal fremture: hvilken slæde snakker hun om?😉
    Til gengæld har de skabt et nyt fjerkræ: Rødhalsen. Man gider ikke bruge tid på at fortælle om og undres over vor historiske sprogudvikling: Rødkælk kommer af det tyske Rotkehlchen, og tysk er jo noget Adr!
    Den tyske Blaukehlchen har sjovt nok aldrig heddet Blåkælk.

    • stst i overenstkomststridig gør det svært for mange mennesker at skrive. Du har også haft skole-elever, som ikke kunne tælle buerne i m’er og n’er, så du ved godt hvad jeg taler om. Lad være med at komme med tåbelige exempler, over-ens-komst-stridig er fjollet, men overenskomst-stridig gør ordet lettere at læse for alle, der har behov for at vide noget om overenskomster.

      Ellen’s tidligere exempel med rød-kælk og rødkælk er også fjollet, ingen ville tage fejl – meningen fremgår af sammenhængen, men det nænnede jeg ikke at skrive, da Ellen venligst gav sin mening til kende, for jeg er stor tilhænger af høflighed, og hvis folk ikke forstår, hvad det drejer sig om, og fx. bruger Dansk Retskrivningsordbog som basis-trust grundlag, så er det ikke min opgave at ryste de svage sjæle i deres grundvold.

      Jeg håber ikke du bliver skuffet over denne kommentar, AagePK, den kan slettes. At fremme kærligheden til sprogfornemmelse og distinkt udtale i Danmark tror jeg kræver en positiv holdning til videnskab, som ikke er udpræget i DK, og måske heller ikke i Engelsktalende lande. Hvis toppen af samfundet er så fuld af problemer, som boligboble og sub-prime krisen har vist, så er det ikke nemt at fremme en positiv holdning – det er jeg ked af, og jeg tror det bedste man kan gøre er at fortælle om de strømninger, som tænker på sprog ud fra generelle lix- og logik-agtige beskrivelses-metoder (parametre som styrer hvad vi vælger at gøre i tvivlstilfælde, jeg ved ikke bedre måde at udtrykket det).

  6. Jeg har haft elever af mange slagser, jeg har aldrig lavet staveord med dem, og aldrig forlangt skriveøvelser.
    Alligevel må jeg have gjort noget rigtigt, for flere af dem ernærer sig ved at skrive, selv et af mine centerklassebørn har fået udgivet digte, de er endda kommet i avisen. Det er store ting på Ærø.
    Metoden hedder hel-del-helhed: se på hele ordet, husk at hver stavelse skal indeholde en vokal, find de dele du umiddelbart genkender, så kommer resten ofte af sig selv. Det er faktisk u*rol*gt så mange bogstaver man kan barbere væk, og alligevel få til mening ud af de resterende. Det brugte vi tid på. Og vi brugte rigtig god tid til at snakke etymologi: det bundfælder sig langt mere end udenadslærte staveord. Jeg havde en gevaldig kamp med skolens bibliotekar, fordi han tit nægtede at udlevere de bøger, ungerne ville læse: de burde ikke kunne klare de høje lix-tal ifølge læseplanen! Der er ingen læseplaner, der skal bestemme over mine børns ambitioner! Jeg læste Ben Hur i tredje klasse, det var mit mål for mine børn. Hvis de gad, ellers måtte jeg finde en god bog inden for deres interessesfære.
    Heldigvis har vi forfattere, som kan snyde lærerne, der hænger sig i læseplaner, såsom Rowland, Tolkien, Rice Borroughs, Conan Doyle, Tage la Cour: hvor gamle er børn, når de læser om Harry Potter? Hvor høj er lix’en i Narnia? Hvis man respekterer børn, og gør sit arbejde seriøst, kan man få dem til at læse det utroligste.
    Jeg læste “Christiane F” for dem i 7. Det er oversættelsen af “Wir Kinder vom Bahnhof Zoo”. De slugte den, og læste selv videre. Da filmen kom et par år senere, inviterede de mig i biografen for at se den, men jeg måtte takke nej: ét er at læse, et andet at få ansigter, lyde og følelsesskabende musik på, det går mig for tæt på.
    Men altså: ingen begrænsninger, og hold øje med dem, der sakker bagud, så kan man få hele flokken med. De skriver i hvert fald, at det lykkedes rimeligt pænt for mig.

  7. Ih hvor ville jeg gerne have gået i skole hos en lærer som dig🙂

    Der var to eller tre elever, som ikke fik lært at læse inden de kom i tredie klasse. Vi var nogle stykker, der sad og kedede os, og det undrer mig egentlig, at jeg ikke tog andre bøger med, når jeg efter et par uger havde læst hele læsebogen. Men det skyldes jo nok lærerernes ønske om at man skulle følge med i hvad der foregik i timerne og jeg var vist egentlig en rar, samarbejdsvillig elev – hvilket kostede i den anden ende.

    Mine erfaringer kommer jo fra en anden synsvinkel, voksne akademikere, som ikke kan stave. Det er ikke min første prioritet at gøre dansk til et sprog, som giver forrang til ordblinde eller stavesvage. Jeg tror du har taget dig af de stærke såvel som de svage elever, og det er forbløffende, men hvad så med de mange voksne, der er kommet igennem skolen uden at lære at læse og skrive ordentligt? Skal vi bare lade dem sejle deres egen sø, eller skal vi lære lidt af den sprogpleje, som man har i andre lande, og bruge de orthografiske principper, som den største del af verden har set er måden at gøre det lettere at lære læsning?

    Ret beset fortæller dit indlæg, hvordan læsning og skrivning kan læres af alle, flot! Og det vil jeg til enhver til rose og støtte! men desværre er vi ikke nået frem til denne lykkelige tilstand i resten af verden.

  8. Problemet, eller ét af dem, er, at vi i halvtredserne fik en bølge af “fri opdragelse”, der for det første blev totalt misforstået, og som blev forstærket af ’68-ernes lige så misforståede “anti-autoritære” opfattelse af opdragelse. Nu for nylig kom så sidste skumpelskud på stammen, en bog om ikke at opdrage børn. Altså, børn skal ikke opdrages, og hvis, så klarer de det udmærket selv.
    Der holder jeg mig til Georg Brandes: Der gives ingen magt, der kan gøre mirakler, undtagen eksemplets.
    Og deri ligger den voksnes forbandede pligt: om man vil det eller ej, enhver, som et barn møder, vil uvilkårligt påvirke barnet. Ved sin måde at være på, ved sit talesprog, ved sit kropssprog, sin lugt, alt. Noget vil rodfæstes mere end andet: jeg husker tydeligt bestemte læreres lugt, og jeg garanterer: det gør de fleste børn: hold et lugtsubstrat under næsen på dem, og de vil kunne genkende lugten af deres frøkens kølnervand, eller regnelærerens snadde. Jeg kan stadig lugte min mormors fødselsdags-blomsterkort med liljekonval-duft.
    Så man kan lige så godt være bevidst om det, og gå foran med et godt eksempel. Du kan nemlig ikke snyde børn: de læser kropssprog langt bedre end selv trænede voksne: det lærte jeg af mine sprogsvage centerklassebørn. Du skal være rimeligt fagligt funderet: men du må også gerne indrømme, når du pludseligt bliver stillet overfor et spørgsmål, du ikke kender svaret på; så er det med sammen med eleverne at formulere opgaven, som man så kan løse ved at slå op i diverse håndbøger: learning by doing, og så har de også lært det. Det brugte jeg tit, også når der egentligt ikke var brug for det. Man må nemlig ikke være bange for at være en autoritet: bare man ikke bliver autoritær!
    Jeg er godt klar over, at vi sprogmæssigt allerede har tabt en masse elever på gulvet, og med den gymnasiereform og seminarieuddannelse, de unge er blevet udsat for, bliver det ikke mindre fremover: det bliver bare ikke bedre af at lave nye regler, hvis de ikke er fuldstændigt logiske og kan forståes og overholdes af alle. Og det vil de ikke blive: dertil er der for mange påvirkninger alle mulige steder fra, foruden at danskerne er en skøn blanding af konservative, purister, nihilister og kreative mennesker.

  9. Ja, enig, regler kan ikke løse problemet og de vil aldrig kunne blive logiske nok! Desværre🙂 Men der er ikke grund til at opgive, for heldigvis er der mange af de studerende, som er gode til at suge til sig og som plager deres lærere (lektorer, professorer, assistenter, medstuderende, PhD’er, IT-teknikere, og hvad der ellers er på et universitet) – mennesker, som på den ene eller anden måde kan give dem et eksempel.

    Jeg kan godt huske det med lugten. Jeg synes det er smukt beskrevet. Hvis ikke jeg skulle i seng for at få døgnrytmen gen-oprettet, så ville jeg begynde at skrive den lange historie om hvordan jeg opdagede, at vores matematiklærer var syg.

  10. Jeg giver også blomster til blindes fødselsdag: da en nabo fyldte 100, måtte jeg dog gå langt, før jeg fandt blomster med duft: de kan ikke sælges! siger floristen. Folk vil ikke have dem, mon det er fordi dres duft kolliderer med damernes parfume?
    Så nu er jeg nødt til at bestille gule freesier i god tid, når jeg skal have en buket klar til forlovelses- og bryllupsdag.

  11. AagePK: Enkelte blomster-arter (især hyacinter med løg) med duft kan godt sælges i Kvikly – men det er de færreste afklippede blomsterhandlerblomstertyper, som dufter. Jeg vidste ikke at det er fordi folk vælger dem, der ikke dufter. Men sådan er det åbenbart.


Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s