En kommentar til bløde G’er

OsloJenta skrev i en kommentar til indlæg om det danske bløde ‘G’ flg.:

Haha, dette er utrolig morsomt for meg som norsk å lese. For oss er dansk et mysterium: dere skriver jo alle bokstavene, men dere uttaler kun en brøkdel av dem. Det høres ut som en grøt i våre ører.

Å uttale k er da ikke vanskelig?!😛 På norsk uttaler vi ikke sånn som det skrives: [ik:e]. På dansk høres det for meg ut som dere sier [i’]
Et annet eksempel er ordet mor, uttalet med en r på norsk (for det er jo en r!). Altså [mu:r] (på lydskrift viser bokstaven u det vi uttaler med bokstaven o). Mens på dansk høres det ut som dere sier Moa (rimer med Noah)!

Jeg er veldig imponert over små danske barn som forstår det foreldrene deres sier til dem. Selv må jeg konsentrere meg voldsomt for å få noe meningsbærende innhold ut av dansk muntlig, mens skriftlig er det en fryd for øyet (og jeg har også lest flere bøker på dansk). Jeg undrer meg også over hvor usannsynlig vanskelig det må være for danske barn å lære å lese og skrive.

jeg hørte en gang at dere uttaler ordene kage (på norsk: kake), kærre (kjærre – altså bil) og kære (på norsk kjære) likt!? På norsk uttales de totalt forskjellig. Kake uttales med to k-er [ka:ke], kjærre uttales med kj-lyd (litt som sj-lyd men bak i halsen) og deretter en kort æ, dobbelt r (som rulles, selvfølgelig) og -e. Kjære derimot uttales med lang æ (kjææære) og en kort enkelt-r.

Høres norsk veldig hardt og vanskelig ut for en danske? Vi tenker jo at vi faktisk uttaler språket som det skrives og at det derfor må være uhyre enkelt for dere å forstå norsk. Morsomt nok synes jeg at utlendinger i Danmark uttaler dansk på en mer “norsk” måte, det er altså mye lettere for oss å forstå hva de sier enn hva dansker sier.😀

David Fray instruerer i Bach A-dur klaverkoncert - anden sats

Kommentarer.


12 comments

  1. Det er en forfærdelig lang og trang historie at fortælle: om hvordan k blev til j for til sidst næsten at forsvinde: jeg selv hedder Aage, det er Åke på norsk; men det udtales i dag Åå’e i Danmark. Og det kommer jo fra det oldnordiske aki, en ane, en forfader, kendt fra en anetavle. På tysk Ahne, og også på det sprog findes dette fænomen, der kaldes klusiv-svækkelse. Om du siger k, er det en klusiv, en lukkelyd: halsen snører sig sammen, til presset bliver tilpas stort, så k-et undslipper. Gennem tiderne har vi på kontinentet blivet inkontinent,😉, på lyden! Først var k, så blev det ch, og tilsidst bare h.
    Til gengæld: i Tromsø, hvor jeg har en stedbror, siger man kval til en hval, kva’, når vi sige hvad, og så fremdeles.
    I dag så jeg prins Joachims exkone omtalt som : moren; jeg troede, hun var kineser? Nå, spøg til side: moder har forandret sig til mor i Danmark: i mine ører er en mor- moderen, flere mødre- alle mødrene stadig den rigtige bøjning; siger man “moren”, tænker jeg: Moren har gjort sit arbejde, moren kan gå.” Her hentydes til Maureren, negeren, ein Mohr på tysk.
    Håber forklaringen var til lidt hjælp, hej her fra Ærø!

  2. Hvordan er du havnet her, AagePK? Dette er kun en blogg for brok! Eftersom min kærlighed til Det Danske Sprog er opstået på et tidspunkt, hvor jeg begyndte at lære Svensk og kunne se, hvordan Dansk kunne have lydt, hvis folk bare ønskede at hjælpe hinanden med at forstå hvad der bliver sagt – og eftersom jeg havde to-tre lærere, der sporadisk øvede udtale med os begejstrede skolebørn, så havde jeg brug for en klynkeblogg, hvor jeg kunne fortælle lidt om hvordan jeg synes at man skulle arbejde med sproget uden konstant at blive mindet om, at det er en kamp, der ikke kan vindes.

    Jeg mener godt den kan vindes.

    For blot 20 år siden blev der røget alle steder. Der bliver ikke røget så meget tobak mere.

    Faren er overhængende, men moren har det godt🙂 Ja, jeg hører også den slags og bøjer også “faderen”, “moderen” etc. selv om min gran(d)-kusine i Berlin synes at jeg staver gammeldags – hun burde vide, hvordan Tyskland holder fast på gammel-sproget for at undgå Babelstårn-problemer med de mange landsdele.

    Og det er derfor jeg bliver så forarget over at DK sammenskriver alle ord, selv dem, hvor der ikke kunne være tale om misforståelser, fx. i en sætning som: vi spiste lamme lår.

    Når man ord fra alle EU sprog, så bliver det pludselig svært at forstå en overskrift som fx. Valguro i Rom – Hvem er Val-guro? Er det et navn i stil med Valpolicella? Endnu en politiker, som jeg ikke har hørt om? Nåh Valg-uro Det kunne de jo bare have skrevet🙂

    Tak for hjælpen🙂

    (Jeg ved ikke hvorfor din kommentar var røget i godkendelses-kø, denne blogg er ikke så aktiv, måske derfor.)

  3. Altså, når man lægger et link, må man finde sig i, at jeg snuser lidt rundt. Det er jo på den måde, jeg finder de forskellige blogge, f.eks.
    Jeg glemte for øvrigt: Aki er først a for ane, men også ‘ke som diminutiv, ligesom Vibe’ke, af Tysk Weib’chen, eller rettere hollands: Wib’ke. Aage, eller Aki, betyder altså Lille Forfader, eller som de siger på ærøsk til de smø bøtt’ne (børnene): le’ gamle = lille gamle. Gamling.

  4. På denne blogg ser vi op til én, der kan kalde sig Gamling🙂

    Hæhæ, selvfølgelig følger man de links, man synes ser morsomme ud, men du er dermed nu røget lige ind på de sproglige brokkeriers hjemmebane! Her tillades ikke sløset udtale og kedelige historier om at man ikke kan tale tydeligt fordi det er for anstrengende og for svært, hvis man er født i Jylland. Som du kan se, er der yderst få forbipasserende læsere.

    De fleste bliver skræmt efter et par linier, gætter jeg.

    Derfor passer brokkeri over mor – bøjninger fint ind her, og vores blegnede forbindelse til maurernes gode redning af Aristoteles manuskripter i en forgangen middelalder, hvor kristendommen brændte bøger, har skabt meget respekt for moren i dette hus. “Moren kan gå” gælds ikke her! – nej, han kan blive ved med at undsætte vores kultur så længe han har lyst.

    Jeg var forresten godt klar over at “-chen” og “-ke” er en diminutiv som i “Anneke” og “Mädchen”, men jeg havde ikke lige set Weibchen->Vibeke og slet ikke Ane, Åge og Åke ud fra Ake.

  5. Nej, det med Ane, Aage osv er jo omtalt i NU!-dansk ordbog, og den har du jo nok ikke på hylden, haha!😉
    Men hvorfor bruger du det nymodens bolle-Å? Fordi det er af svensk oprindelse?😉

  6. Joda AagePK, jeg har Nudansk Ordbog og er så glad for at Karkers Sproghistoriske forord stadig står i den. Jeg havde egentlig ikke tænkt mig at slå Aage op, men det kan man jo hurtigt lave om på🙂 Det er en forholdsvis ny udgave, jeg har, meget fyldig, den er ikke ældre end 20 år …

  7. HA! Så er min ældre: 1982!
    Man passer jo på tingene; mine retskrivningsordbøger gemmer jeg også: så kan man nemlig påvise sædernes forfald, på tryk.

  8. Ja, man kan påvise den nuværende måde, hvorpå sproget forandrer sig, de laissez faire principper, som jo dog har en begrundelse, nemlig at vi ønsker at fremme alfabetismen (modsætningen til an-alfabetisme).

    Men jeg har opdaget – efter en ganske lille smule gravning – at det latinske sprog, som det trivedes i Rom omkring Plinius og Cato etc. var et kunstprodukt, som fik hele det Romerske rige til at fungere bedre. Det er på den baggrund, at man skal tænke Dansk udvikling (mener jeg): Hvis man roser og fremmer de ord og sætningskonstruktioner, som lettest lader sig forstå over det ganske Danmark – og derefter sender en tanke til klar udtale, som kan hjælpe med at Danskere kan gøre sig forståelige i Sverige og Norge – og måske Island – så er vi bedre kørende. Derefter kommer nutidens Lingua Franca og endelig Italiensk etc.

    Har jeg fået nævnt at Kinesiske formyndere også arbejder på at forenkle og forbedre Kinesisk-Mandarin-sprog? De ved godt, hvad vej vinden blæser, og de ved godt at det er et handicap at Kinesere skal gå i skole i 12 år for at skrive som en Europæer skriver efter fire år eller deromkring.

  9. Jamen, nu har nogle danskere jo lavet programmer til kineserne, så de ret hurtigt via tastaturet kan skrive med alle 6000+ tegn, lynhurtigt, har jeg ladet mig fortælle. For et par år siden, spørg mig ikke hvor eller hvordan. Men danske linguister er jo ret fremme i skoene rundt omkring: det er også en dansker, der hjælper Portugal – Spanien – Frankrig og Italien med at teknikker til at finde fælles fodfæste i forhold til at klare sig i dagens angloficering.

  10. Jeg har spurgt nogle unge kinesiske studerende, om de læser kinesisk uden besvær, og deres svar er selvfølgelig at det har de ikke noget besvær med, men lige i det øjeblik jeg spurgte, blev jeg klar over hvor dumt spørgsmålet er: De kender jo ikke andet, og spørger vi tilsvarende for Engelske studerende, vil de vel også sige at de læser uden at det volder dem problemer – og at alting er éntydigt etc.etc. hvilket jo er en fed illusion (som det kræver megen selverkendelse for at rippe op i).

    Men når jeg så så, hvordan de Kinesiske studerende havde det med at læse Microsoft “texter” på deres menu’er computer-vejledninger, og når man hører hvordan de “bøjer” Engelsk, så kan jeg regne ud at der er de problemer med Kinesisk, som du kan læse om på Wikipedia:

    http://en.wikipedia.org/wiki/Chinese_language

    There are between 7 and 13 main regional groups of Chinese (depending on classification scheme), of which the most spoken, by far, is Mandarin (about 850 million), followed by Wu (90 million), Cantonese (Yue) (70 million) and Min (50 million). Most of these groups are mutually unintelligible, […]

    Denne beskrivelse af herkomst og brug af “Standard Chinese” får jo et fornuftsvæsen til at tænke: “Lad os få standardiseret Dansk!”

    Standard Chinese (Putonghua / Guoyu / Huayu) is a standardized form of spoken Chinese based on the Beijing dialect of Mandarin Chinese, referred to as 官话/官話 Guānhuà or 北方话/北方話 Běifānghuà in Chinese. Standard Chinese is the official language of the People’s Republic of China (PRC) and the Republic of China (ROC, also known as Taiwan), as well as one of four official languages of Singapore. It is one of the six official languages of the United Nations.

    […]

    Mere om selve udviklingsprocessen af forbedret Kinesisk:

    http://en.wikipedia.org/wiki/Standard_Chinese

    Jeg har *ikke* tygget mig igennem den endnu – der er hele tiden andre ting, som skal gøres her … men det er et af de emner, som kan få mig igang.

  11. Husk også lige på, at i Frankrig taler selv taxa-chaufføren fransk, og de små børn i Rusland er fænomenale til russisk, selv om de har noget så besværligt som 10 casa (flertal af casus, ikk’?), bl.a. genstandsfald.
    Somme mener jo, at sprog samler, og har derfor behov for at standardisere: men vi bruger jo også sprog til at lukke andre ude med, og finder fluxens på underfundigheder i selvsamme øjemed: når jeg skal være rigtig grov, siger jeg “De” til folk. En ven, bankmand, og klædt som sådan, blev spurgt af en bums:” Do you know the time, mate?” Han svarede:” It’s 10 o’clock, sir!”

  12. Åh den er jo skøn, den historie. AagePK. Bedre end de sandfærdige historier, hvor et herskab siger til en dame, som er ansat som hushjælp: “Margaretha? Det kan man ikke hedde, vi kalder Dem Lotte, fra nu af hedder De Lotte!”

    Mere brok: Jeg troede også det, som du siger, om at Franskmanden i Frankrig taler Fransk. Eller at Englænderen taler Engelsk og Danskeren taler Dansk.

    Men det er ikke rigtigt. Brok! Dette er mit brokkesite. Måske kan man iagttage flg. fænomener på en mindre negativ måde:

    Franskmanden taler gebrokkent Latin.

    Engelskmanden taler gebrokkent Old-English eller værre, gebrokkent Høj-Old-Germansk eller noget i den retning, doch -> though, Tochter -> daughter, Pater -> Father …

    og med låneord i hver sætning, som fx. sail -> sejle (danskerne staver forkert, saile er den oprindelige udtale), nail, ride, by for blot at nævne de lettest huskbare🙂
    😡


Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s