Talefejl

Forrige indlæg var i modstrid med linien på bloggen her: Man udstiller ikke en talers fejl uden at kommentere. Heldigvis var kommentarerne meget positive og ganske forstående. Den positive holdning gør arbejde med sproget konstruktivt, så vi kan komme videre hver især, derfra hvor vi nu står.

Jeg hører ofte journalister sige

SY-KRI-A-TISK

hvor meningen er psykiatrisk. Sidst i TV-nyhederne DR1 Lørdag d. 11. Februar 2012 kl.18:30 om det forfærdelige mord på en socialpædagog.

Jeg har med moderne teknik kunnet “spole tilbage” og høre sætningerne igen og har konstateret at det somme tider er mig, der hører forkert! Men oftest hører jeg rigtigt. Jeg spørger derfor:

Hvorfor sker den lydforskydning?

Er det nemmere at sige den forkerte version, Kri-atisk? Hvor stammer analogien fra? Jeg søger i en ordliste, men finder ikke nogle ord, som rimer på kria (inde i et ord) og slet ikke kriatisk som endelse. Måske “kroatisk”?


13 comments

  1. Det mærkelige er at udtalen ikke bliver sykiatisk, idet der, jvf. Jørn Lund, Dansk i nullerne, afsnittet om Geo og Biwwå, har fundet en udtaleændring sted, så kun det første r høres, hvis ikke det også forsvinder. Vium, Næum, og ikke Virum, Nærum.
    I gamle dage udtaltes psykiaterne ofte sykriatrikere. Måske er det siden blevet til sykriatere. Aner det ikke.
    At det ikke er let at finde ud af hvor r’et skal placeres, fremgår måske af at en googling af psykriatisk giver 16600 henvisninger. I den første er r placeret forkert i overskriften, men ikke i underrubrikken.

  2. Jeg må finde den bog, Jørgen, jeg har ikke læst den, men sætter stor pris på Jørn Lunds sprogbeskrivelse og iagttagelser.

    Jeg gad vide, om der er mange, som lægger mærke til, at ‘r’ i “Virum” og “Nærum” er forsvundet – og om der måske alligevel findes nogle mennesker, som udtaler ordene med den lille antydning af ‘r’, som gør sproget lettere at forstå i ord som “irritere”, “dirigere” etc (hvorimod der ikke skal være ‘r’ i “urinstinkt” men en diftong!)

    Jeg har også hørt udtalen ‘sykriatrikere”, og tror det kommer af en parallel med ‘elektrikere”🙂

  3. Prøv at stave ordet bagfra.😉
    Særdeles politisk ukorrekt nu om stunder. Og lever heller ikke op til sin nye betegnelse, da den ikke indeholder fløde heller.

  4. Aha ha🙂
    Hvis man fremstillede negerkys som flødeboller, ville de for det første falde sammen og for det andet være mere fedende, og for det tredie ville holdbarheden være tydeligt begrænset (lugten af sur fløde og sure tæer sælger ikke så godt)🙂

    Jeg har hørt at det ikke er politisk eller korrekt at sige neger om mennesker, som skriver for andre og om mennesker med en brun eller mørkebrun hudfarve. Det er egentlig underligt, og jeg har aldrig fundet ud af, hvad man skal sige i stedet for, selv om jeg har set mange Amerikanske film. Det Amerikanske Nigger er klart derogativt, men etymologien er jo ligesom for den Danske variant “neger” egentlig bare “sort”, “nigra” eller “niger”. (Tilf.: Nigger er doven udtale af Negro – og det bliver det extra derogativt af; i dag opfattes Negro derogativt, se kommentar nedenfor.)

    Farvet, er det bedre? Eller sort?

    I mine ører lyder “sort” værre end “farvet”, som lyder bedre end “neger” – men stadig ikke godt. Er man nødt til at referere til hudfarve er det vel strengt taget bedre at holde sig til kliniske termer: “sienna”, “umbra” eller “brændt sienna”?

  5. En rigtig charmetrold, Chris Rock, har et par bud: prøv at søge i youtube på: Chris Rock Black People VS. Niggaz (Bring the Pain 1996)
    Så skal jeg se, om jeg i mellemtiden kan finde noget om farver.
    Der har også lige været meget polimik om Hergé og Tintin i Congo, en retsag sågar. Og tænk, Palle Huld var inspirationen til Tintin!

    • Ja, han er charmerende, Chris Rock, men vi skal nu alligevel prise os lykkelige over, at Barrack “Barry” Obama har gjort så meget for varietets-integration eller farve-integration for nu at prøve med et nyt ord🙂

      Jeg kan godt huske Tintin i Congo; min bror og jeg fik en stabel Tintin hardcover bøger i 50’erne, min bror fik mine og har dem endnu. Dengang kunne jeg ikke læse Fransk, så på en eller anden måde fik jeg digtet nogle historier ind i det, og Tintin i Afrika var endda blandt de nemmeste at digte til p.g.a. de mange klovneoptrin.

      Min far arbejdede for Kampsax i Iran i 30’erne, og han mødte Palle Huld og hans kammerat Elith Foss, der var kørt hele vejen fra Danmark på en eller to Nimbus motorcykler (vistnok med sidevogn).

      quote fra Wikipedia: http://da.wikipedia.org/wiki/Palle_Huld
      Efter sit Canada-ophold, foretog Huld endnu en bemærkelsesværdig rejse i 1935 sammen med kollegaen Elith Foss. De rejste gennem Europa på en Nimbus motorcykel. To år senere drog parret af sted til Teheran – ligeledes på motorcykel. Hans interesse for rejser sikrede ham medlemskab af Eventyrernes Klub.

      Nimbus havde en særstatus i København fra før min fødsel i midten af 40’erne til langt op i 60’erne som det køretøj, der blev brugt af postvæsenet til tømning af postkasser og haste-forsendelser. Man kunne (næsten) bygge en Nimbus af originale reservedele til henved slutningen af 60’erne.

  6. Wikipedia har uddybende kommentarer til spørgsmålet og bruger selv Afro-American:

    During the American Civil Rights movement of the 1950s and 1960s, some African-American leaders in the United States, notably Malcolm X, objected to the word, preferring Black, because they associated the word Negro with the long history of slavery, segregation, and discrimination that treated African Americans as second class citizens, or worse.

    Since the late 1960s, various other terms have been more widespread in popular usage. These include “Black”, “Black African”, “Afro-American” (in use from the late 1960s to 1990) and “African American” (used in the United States to refer to Black Americans, peoples often referred to in the past as American Negroes).

    Jeg kan imidlertid ikke af artikelen se, hvorfor African-American eller Afro-American er angivet som i brug fra 1960-1990. Det fremgår heller ikke, hvilke ord der har været brugt de sidste 22 år.

  7. Jamen, vore kære amerikanske venner af anden etnicitet gør det jo ikke nemmere for os, eller sig selv, netop fordi “nogle” søger prestige i at fortolke hhv negative eller positive aspekter ind i et hvilket-som-helst ord, du vil bruge for at beskrive et fænomen. Det samme har vi herhjemme med Hvid eller Dansk. Ifølge Sortsmølferne Krarup og Langballe er man jo kun Dansk, hvis man er Kristen, af den rette tro, vel at bemærke.
    Jeg har årelang erfaring med at debattere ordet Neger brugt om afrikanske indbyggere af “a darker complexion”, da min søster arbejdede i Dar es Salaam i en årrække. Hun blev tosset, når jeg brugte ordet, eller derivater såsom Sort Afrikaner: kunne jeg ikke nøjes med Afrikaner: Nej, der findes jo Afrikanere af mange forskellige etniciteter, og pointen ved at bruge et alment accepteret begreb til at beskrive et menneskes placering i tid, sted, soci-økonomisk sammenhæng foruden nedarvede kulturelle synsvinkler er påkrævet i de fleste tilfælde. Til tider er det endda rasende vigtigt at inddrage vedkommendes stamme- eller sproglige tilhørsforhold, tænk Tutsi og Hutu, eller Zulu og Bantu. I samme øjeblik jeg siger:”John White er læge i Baltimore” skaber jeg billeder og forudsætninger i folks hoveder, medens :”John White er SORT læge i Baltimore” forandrer billedet totalt. Dette kan overføres til Zulu, Bantu, Hutu og Tutsi.
    Det var derfor, jeg henviste til Chris Rock: og prøv så lige at transmogryffe til danske forhold: vi har jo også hvide niggere, der giver problemer, Sortsmølferne for eksempel.
    Husk også på John Lennons “Woman is the nigger of the world”, eller “I am Black, and I am proud!” fra bogen, musicalen og filmen om Belfasts unge, The Commitments.

    • AagePK, ja! Det er frygtelilgt det der med “den rette kristne tro”! Jeg ser det som begyndelsen til endnu en religionskrig, og det vil jeg ikke være med til. Så hellere udnævne buddhister og muslimer som familie. Vi deler trods alt de samme gener og har denne klode, Gaia, at passe på, hvordan vi så end opfatter skabelsen og livet efter fødselen.

      Ja, Chris Rock var god til at jonglere med netop værdi-ladningerne.🙂

  8. Jeg kender udmærket sykregen. Jeg hørte om det engang det skulle forklares, at man ikke ville afsløre sin uvidenhed, når man var kursusdeltager. Ingen spurgte hvad det betød når underviseren skrev ordet på tavlen…

    • Det var vel et psykologisk experiment af den slags, som gode kursus-instruktører kan give som demonstration.

      Jeg har to gange oplevet nogle gode gruppe-experimenter af den slags, og jeg kan godt se, at der er mange flere muligheder. Sykregen som fagudtryk! Ja den er god🙂


Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s