At rode båd

Ombytning af lyde er meget almindeligt både blandt børn, som er ved at lære sproget, og ved oplæsning, hvor man har andre ting at tænke på og ikke kan nøjes med at koncentrere sig 100% om lyden.

Sproget.dk har en dejlig munter tone og forklarer ordenes mening

Sproget.dk har en dejlig munter tone og forklarer ordenes mening

Der var engang en redaktion på Politiken, som prøvede at lave en ny udgave af Nudansk Ordbog uden etymologier – fordi det, som betyder noget, raisonnerede de, var at ordene står i modsætning/relation til andre danske nutidige udtryk.

Politikens redaktion gik hurtigt væk fra den version af ordbogen tilbage til den med etymologiske forklaringer af de ord, som har brug for en sådan forklaring.
Det kan endda bruges til markedsføring: Nudansk Ordbog med etymologi – Politikens Forlag

Typiske eksempler er bod, som kan være et lille salgssted i et skur (ikke etymologisk forklaring) – etymologisk: oprindeligt om ethvert lille skur, beslægtet med at bo fx. Nyboder, toldbod, krambod.

Bod kan også være en helt anden betydning, noget man betaler for at godtgøre en skade, man har påført andre – (etymologisk forklaring:) beslægtet med bøde, bedre en forbedring, … etc.

Det vil jeg råde bod på

Det vil jeg råde bod på

Kommentarer:


11 comments

  1. Jeg kan ikke finde omtale af den tidligere Nudansk UDEN etymologier, men jeg har set den hos en jeg kender godt – og jeg har også set den nyeste “med etymologier”, som består af samme stof som den oprindelige plus nogle tusinde nye opslag, genial ordbog!🙂

    • En krambod ville være fin til mig og Mormor. Selv om etymologien af kram måske er noget lidt andet end klem, hug, omfavnelse, cyber-hilsen af den kærlige slags🙂 ODS:
      (glda., sv., no., oldn. d. s.; fra mnt. kram, telttag, krambod, vare; oprindelse usikker; jf. Kræmmer)
      Og et klip fra betydning 3: hvorved vi også får nævnt at Kiøbenhavn havde et Vimmelskaft allerede dengang:
      […] hvad der er genstand for handel (især: en detail); (handels-, butiks)vare. Giesteskud, som fremmede Kræmmere give i Kiøbstæderne, at de maa med deris Kram og Vare at sælge udstaa. DL.3–8–1. Peber . . har været den meest almindelige Kram, og som alle Kræmmere have været mest forsynet med. Holb.​DH.I.774. *Ald Børsens Kram med Fløyl og Taft | Og ald den Stads, som Vimmelskaft | I sine Boder eyer.

    • Det var mærkeligt, min kommentar forsvandt, gad vide hvad jeg har klikket på eller gad vide om der er en softwarefejl i WordPress (det sker, men det er sjældent). Jeg skrev:
      Ja AagePK det ville være rart med en krambod hvor man kunne hente sig lidt trøst, et klem, a hug eller en omfavnelse, når dagen går én imod! men kram i krambod er nu noget lidt andet (fra ODS, Kram, sb.):

      (glda., sv., no., oldn. d. s.; fra mnt. kram, telttag, krambod, vare; oprindelse usikker; jf. Kræmmer)

      … og ved betydning 3) finder man endda en tidlig bekræftelse på, at Kjøbenhavn har haft et Vimmelskaft i flere hundrede år:
      […] hvad der er genstand for handel (især: en detail); (handels-, butiks)vare. Giesteskud, som fremmede Kræmmere give i Kiøbstæderne, at de maa med deris Kram og Vare at sælge udstaa. DL.3–8–1. Peber . . har været den meest almindelige Kram, og som alle Kræmmere have været mest forsynet med. Holb.​DH.I.774. *Ald Børsens Kram med Fløyl og Taft | Og ald den Stads, som Vimmelskaft | I sine Boder eyer.

      • Jo-jo, jeg er godt klar over, at Nürenberger-kram ikke er, hvad man tror, det er!🙂
        Selvom de unge piger i “Uf dem Anger” fra Carmina Burana synger:”Krämer, gibt die Farbe mir, die mir Wangen röten…..”

  2. Selvfølgelig, det kunne jeg godt regne ud at du var klar over. Jeg må nok understrege at denneher webside/weblog ikke var tænkt som andet end en sikkerhedsventil for min frustration over, at Dansk Sprognævn ikke prøver på at løsne op for stavevarianter og ikke stræber efter at stavning finder tilbage/hen til en oprindelig grundlæggende anatomisk repræsentation af sproglyde. Da jeg hørte Erik Clausen gøre grin med “velkommen i Copenhagen, røtgrøt met fløte og en over nakken”, så tænkte jeg oprørsk som jeg er: Det er da tydeligt hvad han siger!!! Velsignet være indvandrer-udtale!🙂

  3. AagePK – Tak for kommentar, iøvrigt! Jeg har nu for en ordens skyld checket (tjekket) om jeg kunne finde forkortelserne fra “Kram” i ODS listen over redaktionelle forkortelser ligesom jeg forsøgte at følge opfordringen til at læse artiklen om “kræmmer”, men dér løber jeg ind i at det er næsten umuligt at opklare forkortelserne ved at søge i forkortelseslisterne!

    Opslaget //Kræmmer// siger flg.:
    Kræmmer, en. [ˈkr̥ɐ̤mər] Høysg.​AG. 41. ((†) Kræmmere. OrdbS.(Falster). jf. Esp. 449. – nu kun dial. Kræmer. Holb.​MTkr. 177. Slange.​ChrIV.1215. VSO. Thorsen.32. Kort.141-42). flt. -e.
    [Herefter skjuler sig etymologien i et sæt parenteser med mange parenteser inde i sig:]
    (ænyd. kremere, glda. (flt.) chræmæræ (Mand.157), æda. (flt.) krembere og i ssg. krambær-, kræmærgatæ (RibeOldem.67.68), sv. krämare, no. kremmer; fra mnt. kremer, kramer (ty. krä- mer); afl. af II. Kram; i rigsspr. nu (uden for ssgr.) foræld. ell. nedsæt.; jf. Kræmmeri)

    men ak! Hvad er OrdbS.(Falster) og hvad er Holb.MTkr 177 Slange.ChrIV.1215. ???? Jaja jeg har opgivet, jeg skal skrive en artikel til IT-bladet DKuug-NYT vores lille foreningsblad. Men så er der opstået endnu en løs ende, og det er ikke godt for helbredet!🙂

  4. Nå nu kan jeg se at den forrige kommentar forsvandt fordi den blev anklaget for at være spam! Ak ja, det må skyldes de mange unicode tegn i opslags-forkortelserne!

  5. Jeg overså jo helt Vimmelskaftet, er du dog vimmer, mand!🙂 Navnet kommer jo af, at det har form som et gammeldags håndholdt sving-bor: først ret, så en 90-graders bøjning, ret så en ny 90-graders bøjning i modsat retning, og en til, og en til. En halvkugle som håndtag i den ene ende, og et bor i den anden. Et vimmelskaft.🙂

  6. Aha! Jeg anede ikke at der var noget forbillede for gaden i København ved navn Vimmelskaftet! Tænk engang. Den slags boremaskiner har jeg skam set. Sådan et bor har jeg ønsket mig, men de findes næsten ikke mere (og nu har jeg ikke pladse) det var det professionelle udstyr, som vi lærte at bruge i sløjd-timerne hos hr. Aagaard, samme navn som sangskriveren, på Rahbekskolen i 1957🙂


Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s